Det er forår, og det er derfor tid til at få gjort huset forårsklar, både indvendigt og udvendigt. Hvad skal du have styr på? Vi guider.

Foråret er for alvor over os, og temperaturen kan komme helt op på 28 grader i nogle dele af landet i dag. Dermed er det tid til at få gjort huset forårsklar. Men hvad skal du egentlig gå i gang med? Vi giver vores bud på, hvad du skal ordne, hvis du vil gøre huset forårsklar.

Taget skal renses

Det er vigtigt, at taget bliver renset engang i mellem. Gerne én gang om året som minimum. Du kan vælge at gøre det selv, eller du kan hyre en professionel virksomhed til at udføre tagrens. Hvis du vælger at gøre det selv, skal du være sikker på, at du har det rigtige udstyr — og husk at passe på. Det kan gå galt, når du står oppe på taget.

Haven skal trimmes

Om foråret er det en god idé, hvis du trimmer træer og buske. Sørg for at gøre det nu her, inden solen for alvor begynder at bage. Desuden er det en god idé lige at luge de værste blade fra efteråret samtidig med. Så er du på den sikre side. Husk; haven skal nydes om sommeren. Derfor bør du ordne så meget havearbejde som muligt, når det er forår.

Tip: Vent med at male træværket udenfor

Det er ikke nogen god idé, hvis du maler træværket udenfor nu. Vent hellere til sensommeren, hvor fugten har fået lov til at fordampe ud af træet. Som en tommelfingerregel er det en god idé at vente, indtil der kun er 15% fugt i træet. Ellers kan det risikere at rådne, fordi fugten ikke kan finde ud gennem malingen.

Advertisement