Der er mange ting vores sundhed afhænger af. Noget af det de fleste af os tænker over dagligt er noget som sund kost, motion, ikke at ryge og den slags. Men noget der faktisk også har stor betydning er det klima vi befinder os i, både når vi er på arbejde og når vi er hjemme. Vi indånder en masse luft hver dag, og denne skal helst være så god som muligt.

På arbejdspladsen kan det måske være svært at gøre noget ved det uden problemer, men i vores private hjem skal der ikke meget til for at skabe et sundt indeklima. Det kræver faktisk bare udluftning et par gange om dagen. Det er dog ikke nok at åbne et vindue i et par minutter og forvente luften er ren. Der skal være gennemtræk og helst i alle rum og helst i mellem 5 og 10 minutter, og allerhelst et par gange om dagen, men så er der også frisk luft hvor alle pengene.

Den helt store synder, og noget du skal stoppe med nu, hvis du gør det, er tørring af tøj indenfor. Vandet fra tøjet fordamper og hænger i luften og sætter sig i vægge og loft. Det danske klima er perfekt til at tørre dit tøj uden for på en tørresnor, så har du mulighed for det, skal du aldrig gøre andet. Det er billigst, hurtigst og sundest.

Advertisement