Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til
Vores hjem skal være smarte, og alle de ting der kan kan tale sammen, skal tale sammen. Det er i hvert fald en tendens som vi oplever meget af i øjeblikket, hvor flere og flere ting bliver forbundet af vores mobiltelefoner og tablets. Det er muligt at tænde kaffemaskiner med smartphones, hvilket har gjort det gamle spørgsmål “men kan den lave kaffe?” til skamme.
Begrebet kaldes Internet of Things, og handler om at ting der kan kobles til internettet taler sammen for at skabe et stort netværk der gør det lettere at være os. (du kan nørde videre med internet of things her)
Vi har her samlet lidt eksempler på fænomenet, som du kan investere i, hvis du hører til dem der ikke blot vil have en smartphone, men også gerne vil have et smarthome.
Lys
Et af de lysende eksempler på dette, er netop lys, der bliver styret af vores mobile enheder. Philips HUE det helt store eksempel på dette. De populære lamper vinder virkelig frem i de danske hjem, hvor tusinder allerede har investeret i systemet, der gør at lyset i ens hus kan styres fra en smartphone eller lignende, og at man kan skabe lige præcis den type lys man har lyst til. Det dækker alt fra pærer til spots, lightstrips og meget mere..
Køkkenapparater
Vi har længe hørt om smarte køleskabe, der kan mærke, når mælken er ved at være tom eller det er på tide at få fyldt op med noget andet. Disse lader sig vente på sig i praksis til os dødelige mennesker i hvert fald. Men der er meget andet i køkkenet der kan styres smart. Den kinesiske producent Xiaomi, der mest er kendt som en telefonproducent, har nemlig taget et skridt over i en anden branche, og har stiftet et underselskab der laver smarte køkkenmaskiner. Der er en hel række på vej, men det første der kommer er, apropos firmaets oprindelsesland, en riskoger der betjenes med en smartphone. Den er desuden langt mere avanceret end bare lige en tænd og sluk funktion. Forskellige ris skal tilberedes forskelligt, men dette er der taget højde for, man kan nemlig scanne stregkoden på risene og så finder den ud af hvordan de skal tilberedes gør det ud fra dette.
TV
Vores smart TV’s bliver hele tiden mere og mere smarte og får flere funktioner. De bliver stemmestyret og Apple har lanceret deres nye version af Apple TV, hvor den stemmestyrede Siri er en del af det. Dermed er det blevet muligt at benytte sit smart tv, uden at skulle bruge en almindelig fjernbetjening, hvilket har åbnet nye muligheder for folk med handicap af den ene og anden slags.