Vinteren er forlængst bag os, og foråret er i fuld gang, selvom de godt 10 grader termometret viser i øjeblikket måske ikke helt vidner om det. Vi er midt i april, hvilket betyder at det for alvor er tid til at give vores græsplaner opmærksomhed igen. Efter at have passet sig selv i vinteren skal græsset igen så småt til at slåes.

Det er nu der skal fjernes mos og mos er der rigtig mange af os der har i vores haver. Selvom det måske har føltes langt og koldt, så har det været en mild vinter i år, og det betyder rigtig gode vilkår til mos, hvilket vil sige, at mange er blevet hårdt angrebet i år.

Det er generelt to ting der skal til i kampen mod mosset, og det er luft og gødning. Jorden skal have luft og græsset skal have gødning, og på den måde holder du mosset på afstand. Der findes en masse midler mod mos men i langt de fleste tilfælde er det nok med en god rive og lidt tålmodighed.

Når mosset er revet væk skal du gøde græsset godt og dette skal du gøre 2-3 gange i løbet af sæsonen, så holder græsset mosset væk. Hvis det er nødvendigt kan du så lidt ekstra græs der hvor du har revet mosset væk.

Sidst i april og maj begynder sæsonen for græsslåning desuden for alvor.

 

Advertisement